Roskilde Spillemandsstævne
  • Forside
  • Billeder fra 2017 og tidligere
  • Tilbage til Lirum Larum
Picture
I 2020 koncentrerer vi os om at udvikle samarbejdet i RROOTS, som er en ny paraplyorganisation bestående af Gimle, Ild i Gilden, Folk Roskilde, Rødder, Fødder & Stemmer, Nordisk Dans Roskilde og genreorganisationen Tempi.
RROOTS har til formål at styrke folkemusikken, traditionerne og dansen i byen. Det skal ske under rammer, der vil skabe rum for fornyelser af folkemusikken og tiltrække og aktivere et større og bredere publikum.

RROOTS-arrangementer i 2020:
Udgivelse af PR-brochure og hjemmeside.
Seminar om Roskilde som folkemusikby.
Lørdag den 29. februar på Gimle - ti timers folkemusikfest var en stor succes.
Lørdag den 2. maj på Gimle – er pga. corona udskudt til efteråret.
Efteråret 2020 er ikke planlagt endnu, men vi ”sparer sammen” til en stor begivenhed.

Baggrunden for dannelsen af Rødder, Fødder & Stemmer i 2017 var ønsket om at skabe fornyelse og revitalisering af dansen, folkemusikken og sangen i Roskilde. Vi bygger ovenpå de fine traditioner fra Roskilde Spillemandsstævne, men gør det på nye måder. I august 2018 og august 2019 afholdt vi velbesøgte folkemusikfester på Museumsøen. Dette har bl.a. ført til dannelsen af Nordisk Dans Roskilde, hvor vi gør en speciel indsats for at få yngre dansere med i traditionen.
Rødder, Fødder & Stemmer har sin egen hjemmeside www.rosrod.dk og Facebook-side, begge med links til Nordisk Dans og RRoots.dk

Picture
Fra Rødder, Fødder & Stemmer 2018 på Roskilde havn.
Powered by Create your own unique website with customizable templates.